Info
LAN’et bliver afholdt i Hal B i Snedsted Hallen.
Den findes på:
Øster Allé 10
7752 Snedsted
Dørene er åbne fra klokken ca. 16 dog skal man forvente at der stadig kan være ting der ikke kører.
BullersLAN lukker ned fra søndag morgen kl 10. Morgenmaden vil blive serveret fra kl 8:30 til 10 den dag.
Efter kl. 10 søndag begynder vi nedtagning og oprydning, og det er dit eget ansvar at være oppe og pakke dine ting ned der. Har du forladt hallen, vil dit udstyr blive taget med hjem til Buller og efterlyst på Facebook-gruppen.
Er der fejl og mangler, en stol der er i stykker, mangler toiletpapir, skraldespanden er fuld, så nævn det endelig for crew. Det er svært at have overblik over alting, men vi skal nok få styr på det hvis du nævner det for os.
Din plads
Hver plads er 90 cm bred og 75 cm dyb. Hvis du fylder mere, må du købe 2 pladser.
Kabbinetter må ikke placeres på bordene.
Medbring gerne egen kontorstol, ellers er der stole tilgængelig i hallen.
Ombytning af pladser accepteres fint, så længe der er en enighed mellem begge parter.
Under LAN’et, er der borde og madrasser man kan bruge til afslapning og fælles hygge.
Nogen vælger at sove på disse madrasser, og de skal respekteres.
Bag hallen er der multibane, legeplads og andet som man gerne må bruge. Crew kan dog ikke formidle nogle bolde, det skal man selv lige tænke over at have med.
Svømmehal
Der er offentlig svømning lørdag fra kl. 14-17. 1 svømmebillet koster 35 kr.